4TERM
Modellen
4Kognitiv Adfærds Terapi (CBT*) som behandling for
ME
4Spørgsmålstegn ved
bevisbaserede påstande for psykosociale terapier
4Antidepressivmidler
og stimulansmidler kan stege din hjerne
4Ny kort engelsk udgave:
Canadiske kriterier
Klinisk arbejdsdefinition
i pdf format 28 sider
4Den
komplette engelske udgave: Canadiske kriterier
Klinisk arbejdsdefinition
i pfd format 164 sider
|
* Cognitive Behaviour Therapy
[Nedenstående er en kommentar til både den
videnskabelige undersøgelse, der blev offentliggjort af Prins JB, Bleijenberg
G, Bazelmans E, et al. Cognitive behaviour therapy for chronic fatigue syndrome:
a multicentre randomised controlled trial. Lancet 2001; 357: 841-47 og til
forskning, der forsøger at bevise effekten af kognitiv adfærds terapi som et led
i behandlingen af ME som helhed]
Af
[1] Spence VA, [2] Abbot NC
Publiceret i Lancet 2001 Jul 21;358(9277):239-40; discussion 240-1
Comment on: Lancet. 2001 Mar 17;357(9259):841-7
De herrer – Judith Prins og kollegers undersøgelse(1)
efterlader det klare indtryk, at der er kraftfulde beviser for effekten af CBT,
som en specifik behandling for ME. Imidlertid
antyder omhyggelige vurderinger af det publicerede studium, at det ikke er
baseret på videnskabeligt bevismateriale. En fornyet undersøgelse af Best and
Stevens for Research and Development Directorate, South and West, i 1996
viste fem undersøgelser med begrænsede metoder fra hvilke, der kun kunne
uddrages meget lidt om effekten. Siden fulgte Cochrane undersøgelsen for 1998
(2) der kun kunne identificere tre randomiserede undersøgelser udført med
acceptable metoder: en understøttede (3) og en understøttede ikke brugen af CBT
(4),
skønt ingen af dem var kontrolleret for psykoterapeut eksponering, og den tredje
(5) brugte afslapning som kontrol.
Derfor, med Prins og kollegers undersøgelse, er der to randomiserede
undersøgelser hvori CBT er blevet sammenlignet (i en pulje af i alt 113
patienter) med en virksom, skønt ikke utydelig intervention [indgriben]]
(110 patienter). De to undersøgelser viser betydelig effekt på resultatet i det
primære målings resultat, men konklusioner på effektiviteten må være forsøgsvis
forsigtig i besigtigelsen af knaphed i undersøgelsen; det lille antal af
involverede patienter; vanskelighederne i at sammenligne CBT - som inkluderede
et gradvist øget motions komponent (GET) i begge undersøgelser – med kontrol
intervention, som for eksempel afslapning eller gruppe terapi; og, ikke mindst,
den mulige effekt af udgivelses bias (forudindtagethed). Der kan ikke drages
nogen konklusioner omkring effekten af gruppe CBT (hvilket er den eneste
rentabel mulighed i det lange løb) eller generelt om CBT i forhold til
undergrupperne af patienter, for eksempel dem med alvorlig langtids-invaliditet.
Vi foreslår at forholdene omkring det nuværende bevismateriale kunne underlægges
strengere beskrivelse, som følger:
I det nuværende fravær af medicinsk behandling for CFS, tilvejebringer disse to
undersøgelser tilsammen en ubetydelig mængde bevis for at CBT (eller et
tilsvarende gavnlig patient-terapeut møde givet som enetime) kan forbedre, men
ikke helbrede, nogle fysiske symptomer hos visse repræsentanter af undergrupper
af CFS patienter godt nok til at kunne betjene patienter i ambulante klinikker.
Denne beskrivelse er hverken spids eller appellerende, men det repræsenterer
bevismæssigt nøjere det sande billede.
[1]University Department of Medicine, Ninewells Hospital, Dundee DD1 9SY, UK
[2]Department of Epidemiology and Public Health, University of Leicester
Henvisninger:
1. Prins JB, Bleijenberg G, Bazelmans E, et al. Cognitive
behaviour therapy for chronic fatigue syndrome: a multicentre randomised
controlled trial. Lancet 2001; 357: 841-47.
2. Price JR, Couper J. Cognitive behaviour therapy for adults with chronic
fatigue syndrome (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2. Oxford:
Update Software, 2000.
3. Sharpe M, Hawton K, Simkin S, et al. Cognitive behaviour therapy for the
chronic fatigue syndrome: a randomized controlled trial. BMJ 1996; 312: 22-26.
4. Lloyd AR, Hickie I, Brockman A, et al. Immunologic and psychologic therapy
for patients with chronic fatigue syndrome: a double-blind, placebo-controlled
trial. Am J Med 1993; 94: 197-203.
5. Deale A, Chalder T, Marks I, Wessely S. Cognitive behaviour therapy for
chronic fatigue syndrome: a randomized controlled trial. Am J Psychiatry 1997;
154: 408-14.
© Oversat med venlig tilladelse fra dr. Neil Abbot,
Merge
Læs også artiklen
Spørgsmålstegn ved bevisbaserede påstande for psykosociale
terapier og
Kommentar fra Canadian
Clinical Case Definition
|