Træthedstilstandene Kronisk
Træthed (CF - Chronic Fatigue) og Træthedssyndrom (FS - Fatigue Syndrome) er to
psykiatriske betegnelser, der i den systematiske del af WHO ICD-10 henvises til
Neurasteni F48. Dette har givet en fejlagtige opfattelse af, at der var tale
synonymer til Kronisk Træthedssyndrom (CFS - Chronic Fatigue Syndrome), men
Chronic Fatigue Syndrome
henvises i
den systematiske del
til G93.3 ligesom
Postviral Træthedssyndrom, der er ekskluderet fra F48.
Denne tilstand eller lidelse viser betydelig kulturel variation og fremtræder
med to hovedformer, der overlapper hinanden. Ved den ene form er det dominerende
symptom klager over øget trætbarhed efter psykisk anstrengelse, ofte forbundet
med nedsat arbejdspræstation eller nedsat evne til at klare daglige gøremål. Den
psykiske trætbarhed beskrives typisk med ubehagelig indbryden af distraherende
tanker eller erindringer, koncentrationsvanskeligheder og ineffektiv tænkeevne.
Ved den anden hovedform er det dominerende træk følelsen af legemlig eller
fysisk svækkelse og udmattelse efter minimale anstrengelser ledsaget af
muskelsmerter, muskelspændinger og vanskelighed ved at slappe af. Ved begge
former findes hyppigt andre ubehagelige fysiske fornemmelser, såsom svimmelhed,
spændingshovedpine og usikkerhedsfølelse. Bekymring over aftagende psykisk eller
legemlig velbefindende, irritabilitet, anhedoni og forskellige lettere grader af
nedtrykthed og ængstelse er almindelige. Søvnen er ofte forstyrret i dens
initiale og mellemste faser, men hypersomni kan også ses.
Associeret kode for eventuel forudgående fysisk sygdom kan anvendes efter behov.
A. Stærkt øget psykisk trætbarhed
eller
Stærkt øget fysisk trætbarhed
B. Mindst 1 af følgende:
(1) Muskelsmerter
(2) Svimmelhed
(3) Spændingshovedpine
(4) Søvnbesvær
(5) Vanskelighed ved at slappe af
(6) Irritabilitet
C. Afhjælpes ikke ved hvile, afslapning eller afledning
D. Varighed ≥ 3 måneder
E. Ikke kun i forbindelse med affektive lidelser (F 3), panikangst (F 41.0)
eller generaliseret angst (F 41.1)
F. Organisk ætiologi udelukkes
Nyt gennembrud:
MLV virus fundet hos 32 af 37 CFS patienter
læs her
Papirklip udstilling
H. C. Andersens Hus i Odense var indtil 16. maj 2010 vært ved en
udstilling med papirklip i særklasse udført af psaligraf og ME-patient Karen
Bit Vejle. Hendes fantastiske klip kan hele 2010 stadig ses i
Glasseriet.
Læs mere
her
OBS!
Fraskrivelse af ansvar/disclaimer: Denne side ejes, drives og vedligeholdes af Hvenegaards Forlag.
Hvenegaards Forlag påtager sig ingen forpligtelser eller garantier vedrørende
nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden i teksten af denne sides
indhold. Hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet, og det er
brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold. Det er
ligeledes fuldt og helt på eget ansvar at benytte de råd og tips, der er givet
på hjemmesiden.
Hvis
du mener, du eller dine nærmeste kunne have en lidelse, der ligner
Postviralt Træthedssyndrom / Myalgic
Encephalomyelitis
(før Kronisk Træthedssyndrom) bør du/de kontakte egen læge og spørge denne til
råds.