ME/CFS G93.3 - Myalgic Encephalomyelitis (ME) - Postviralt Træthedssyndrom (PT) - Chronic Fatigue Syndrome (CFS) - før benævnt Kronisk Træthedssyndrom

Søg på siden:


>> NYHEDER <<


Visit ME
www.SMEA.dk

Startside
Hvad er ME?
Diagnose
Behandling
XMRV
Motion
Forskning
Læger & SOSU
Børn & Unge
Mænd & ME
Term Modellen
Sideoversigt
Brochurer
Inspiration
TRO


ME/CFS Foreningen

Link
Om os

 Besøg vore børns sider:

Chart

 


 

   
Konferencer

Referat af ME/CFS-konference i London 2008

Af Helle Rasmussen
Den britiske organisation Invest in ME afholdt sin tredje årlige ME/CFS konference i London den 23. maj 2008. Der var foredragsholdere og deltagere fra ialt 13 lande, bl.a. fra Europa, USA og Australien. Konferencen var tilegnet afdøde Dr. John Richardson. Han var den første, som fokuserede på enterovirusser ved ME/CFS. Temaet for konferencen var "Undergruppering og behandling af ME/CFS" .

Som indledning fortalte dr. Leonard Jason, vicepræsident for den internationale organisation IACFS/ME, om de forskellige definitioner på ME/CFS, herunder om børns sygdom, og om vanskelighederne med at finde ensartede retningslinjer for inddeling af patienterne i undergrupper.

For den britiske forsker, Jonathan Kerr var det dog lykkedes at finde syv undergrupper af ME/CFS-patienter, på baggrund af hvor aktive eller passive deres gener i blodet var. Han fortalte, hvordan han ved hjælp af genekspression på microarrays havde fundet sammenhænge med de symptomer, som patienterne havde oplyst i et spørgeskema.

Dr. Martin Lerner fra Michigan berettede om en undergruppe af ME/CFS-patienter, som han havde behandlet for aktive herpesvirus-infektioner. I et halvt år fik patienterne antivirale midler som valaciclovir eller valganciclovir (Valcyte) mod Epstein Barr virus, cytomegalovirus og HHV-6. Efter behandlingen lå patienternes helbred i gennemsnit to point højere end tidligere på et energi indeks, hvor 0 = meget syg og 10 = rask.

En anden undergruppe af ME/CFS-patienter havde hjerteproblemer. Hjertet behøver energi fra mitokondrierne ligesom alle andre muskler. Men nedsat energiproduktion er netop et kendetegn for ME/CFS, fortalte Dr. Jean Monro fra England. Dr. Martin Lerner havde desuden fundet subklinisk myocarditis hos ME/CFS-patienter. Han mente, at denne betændelse i hjertemusklen kan skyldes HHV-6 eller andre virusser.

Dr. John Chia fra Californien fortalte om sine fund af enterovirusser hos ME/CFS-patienter. Disse mave-tarmvirusser kan også inficere både hjerne, hjerte og muskler. Han viste lysbilleder af nodular inflammation af den terminale ileum; dvs. små røde betændte hævelser på indersiden af tyndtarmen, tæt ved blindtarmen. Chia viste desuden billeder af sår og blister langs tungekanten; de var også tegn på mave-tarminfektion.

Dr. Chias søn, Andrew, har selv ME/CFS på grund af enterovirusser. Han har fået det bedre, efter at han er blevet behandlet med interferon og det antivirale middel Ribavirin. Der findes ingen standardbehandling, men der arbejdes på at finde én. Andrew Chia var også til stede på konferencen. Han læser nu til læge og hjælper sin far med forskningen i enterovirusser.

Dr. Judy Mikovits fortalte, at der i år 2010 kommer et nyt forsknings- og behandlingscenter i Reno, Nevada for ME/CFS og andre neuroimmune sygdomme. Hun har som forsker på The Whittemore Peterson Institute fundet en helt ny type virus i ME/CFS-patienter. Virussen ligner en blanding af HHV-5 og HHV-6. Foreløbig kalder hun den spøgende for HHV-5 ½, indtil den bliver patenteret med sit eget navn.

En koreansk læge, Dr. Tae Hong Park, viste en plancheudstilling om de positive resultater af intravenøs behandling af ME/CFS-patienter med immunoglobuliner som gammaglobulin.

Der var mange interessante foredrag på konferencen. Interesserede kan købe en dvd fra konferencen for 14 £ hos Invest in MEwww.investinme.org . Der kan man også læse konferencepapirerne. - Forskerne var enige om, at der allerede nu er flere behandlingstilbud til ME/CFS-patienter, og at der er håb for fremtiden !

Her er listen over foredragsholdere på konferencen:

Velkomst ved en repræsentant fra Invest in ME (IiME).

Introduktion til IiME's internationale konference om ME/CFS: Professor Malcolm Hooper; professor emeritus i medicinsk kemi ved University of Sunderland, England.

Case definitioner på ME/CFS: Dr. Leonard Jason, professor i klinisk og social psykologi; Center for Community Research, DePaul University, Chicago, USA.

Genekspression i ME/CFS: en metode til undergruppering: Dr. Jonathan Kerr; Afdelingen for cellulær og molekylær medicin, St. George's University, London, England.

En tyveårig rejse mod at forstå og behandle CFS, inklusive et langvarigt studie af gruppe A og B CFS-patienter, 2000 – 2006: Dr. Martin Lerner, specialist i infektionssygdomme; Treatment Center for CFS, Oakland, Michigan, USA.

Autonom dysfunktion: Identifikation af ætiologisk forskellige grupper af forsøgspersoner inden for ME/CFS: Dr. Julia Newton, Institute of Cellular Medicine, Newcastle University, England.

Betydningen af kroniske enterovirusser ved ME/CFS: Dr. John Chia, specialist i infektionssygdomme, Torrance, Californien, USA.

En praktiserende læges erfaring med diagnose og behandling af ME/CFS: Dr. Irving Spurr, formand for the John Richardson Research Group, Newcastle, England.

Case studier i diagnose og behandling af ME/CFS: Dr. Jean Monro, medicinsk direktør for Breakspear Hospital, Hertfordshire, England.

Hvordan undergruppering vil påvirke strategierne for forskning i ME/CFS: Imod en molekylær forståelse af ME/CFS: Dr. Judy Mikovits, Whittemore Peterson Institute, Reno, Nevada, USA.

Afsluttende diskussion og spørgerunde med alle foredragsholderne.
 


Konferencer

Nyt gennembrud:
MLV virus fundet hos 32 af 37 CFS patienter
læs her

Gennembrud i pædiatrisk ME/CFS forskning her

Film om ME på vej:

Papirklip udstilling
H. C. Andersens Hus i Odense  var indtil 16. maj 2010 vært ved en udstilling med papirklip i særklasse udført af psaligraf og ME-patient Karen Bit Vejle. Hendes fantastiske klip kan hele 2010 stadig ses i Glasseriet.
Læs mere her


Papirklippet ME
Foto: Vivian Hvenegaard


© 1999-2010 Hvenegaards Forlag/ Vivian Hvenegaard,  
Adresse: Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup.
vivian#me-cfs.info  (husk at ændre # til snabela inden I sender en mail)
Læs mere om os her

OBS
Fraskrivelse af ansvar/disclaimer:
Denne side ejes, drives og vedligeholdes af Hvenegaards Forlag. Hvenegaards Forlag påtager sig ingen forpligtelser eller garantier vedrørende nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden i teksten af denne sides indhold. Hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet, og det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold. Det er ligeledes fuldt og helt på eget ansvar at benytte de råd og tips, der er givet på hjemmesiden. 

Hvis du mener, du eller dine nærmeste kunne have en lidelse, der ligner Postviralt Træthedssyndrom / Myalgic Encephalomyelitis (før Kronisk Træthedssyndrom) bør du/de kontakte egen læge og spørge denne til råds.