|
|
I gennemsnit er 20% til 30% af de
patienter, der rammes af Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS mænd.
Man hører ikke meget til
dem, måske fordi det er en smule flovt, at blive diagnosticeret med det, der i
folkemunde ofte bliver betegnet som en kvindesygdom. Samtidig er det svært for
mange mænd, at se deres gamle arbejdskammerater i øjnene. Det, at det er en sygdom,
der ikke umiddelbart er synlig gør ikke problemet mindre. Ikke sjældent får den
syge en hård medfart blandt sine gamle kolleger, der nok kan stille sig tvivlende
overfor, om vedkommende nu virkelig er syg.
Det at blive ramt af en invaliderende sygdom som Kronisk Træthedssyndrom
ME/CFS
har alvorlige konsekvenser både for en selv, men også for familien. Er det
manden i familien, der rammes er konsekvenserne ofte, at familien, når de mister
mandens indtægt, tvinges til at sælge huset og til at omlægge hele tilværelsen.
Mange kvinder har en stor del af deres beskæftigelse i hjemmet med pasning af
børn og andre huslige gøremål, hvorimod mænd for en stor del har deres sociale
netværk udenfor hjemmet. De henter indtægten og grundlaget for familiens
eksistens i erhvervslivet og deres interesser er ofte en eller anden form for
sport eller forskellige former for foreningsarbejde.
Tabet af arbejde og førligheden er for mange mænd det samme som at miste identiteten. Mænd har en
stor del af deres selvværd i uddannelse, stilling, indkomst og social status, og
når dette forsvinder, kan det føre dem ind i en alvorlig krise. Rollen som
forsørger, familiens overhoved og ansvarshaver er en integreret del af mandens
personlighed indadtil, og det har stor betydning for en mand at kunne opfylde
den rolle.
Faren ved at rammes af Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS er, at manden ofte vil forsøge at
kæmpe for at holde på de værdier og den sociale status, han har opbygget. Frygten
for at miste den og for ikke at slå til i familien er en kamp, der er dømt
til at mislykkes og som desværre altid ender i en nedadgående spiral, hvor
manden bliver mere og mere syg for til sidst at ende på et stadie, hvorfra det
er næsten umuligt atter at få tilværelsen til at fungere. Jo tidligere i
forløbet tingenes tilstand erkendes og accepteres des hurtigere kan den nye
tilværelse begynde at blive opbygget.
Der skal en hel del nytænkning til. Først og fremmest skal manden selv acceptere
tilstanden og ligeså skal familie og venner. Der kan i den tid blive flyttet en
del rundt på tingene, venner kan falde fra og nye kommer til. Det at blive
hjemmegående er ofte lidt svært for manden. Han føler sig måske ikke rigtig
hjemme i hjemmet, der ofte er kvindens domæne, og det kan være svært at skulle
finde en daglig rytme som "hjemmegående". På den anden side kan det, at manden
er hjemme, mens ægtefællen er på arbejde godt give forventninger fra hende om,
at han så også passer hjemmet, hvilket helt afhænger af hans helbredstilstand. Det er meget vigtigt at få talt ud om tingene.
Mange mænd kan slet ikke sætte ord på deres følelser og det kan godt give en hel
del problemer. Det kan være en ide at få krisehjælp fra en psykolog med god og
indgående kendskab til Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS.
Det kan være svært for manden at acceptere tabet af det sociale liv især hvis
interesserne lå i arbejdslivet eller de dyrkede en del sport og
foreningsarbejde. Meget få patienter med Kronisk Træthedssyndrom ME/CFS er i stand til
at fortsætte med at have aktiviteter udenfor hjemmet, men det er en god ide at
finde lidt at slå tiden ihjel med, selv om det skal gøres med omtanke, så det
ikke forværrer sygdommen. Det behøver ikke udelukkende at være negativt at få
ændret hele sin tilværelse. Det kan med lidt fornuft vendes til en positiv
oplevelse ved, at man får øjnene op for de goder tilværelsen trods alt også har
en masse af, selv om man er syg. Tid har man i overflod af, og man har tid til,
på en helt ny måde, at fordybe sig og nyde naturens skønhed og de skiftende
årstider.
|
