4Epstein-Barr virus hos MS og ME/CFS patienter

Dr. Charles M. Poser er gæsteprofessor i Neurologi, på Harvard Medical School. Han har lavet de diagnostiske kriterier for multipel sclerose og har samtidig skrevet adskillige bøger om sygdommen. Når diagnosen multipel sclerose (MS) stilles i Danmark, gøres det som regel efter Posers kriterier.

© Dr. Charles M. Poser

[RED: OBS! Denne artikel handler hovedsalig om CFS (Fukuda) og ikke så meget om alvorlig Myalgic Encephalomyelitis, der fremviser mange neurologiske tegn, men den er alligevel interessant]

Et alarmerende antal CFS patienter er fejldiagnosticeret med multipel Sclerose (MS). Alvoren og symptomerne på Chronic Fatigue Syndrome (CFS) svinger og imiterer somme tider attakker og remissioner hos MS. Desuden, når sundhedspersonale mistænker en patient for at have MS, henviser de næsten altid patienten til en neurolog, som sender vedkommende til magnet resonans scanning (MR-scanning). I dag leder ukarakteristiske læsioner i den hvide substans på MR-scanningen ofte automatisk til diagnosen MS.
Ved gennemgang af 366 patienter henvist til mig, som var blevet diagnosticeret med MS af en speciallæge i neurologi, var kun 236 patienter (65 %) korrekt diagnosticeret. Et lamslående antal på 28 (22 %) havde faktisk CFS.1
Omfanget af fejldiagnosticering af MS er foruroligende, i særdeleshed set i lyset af gængs terapeutisk vanvid der dikterer omgående påbegyndelse af dyr, sygdomsdæmpende medicin af stadig udokumenteret langtidsvirkning, som f.eks. interferon beta. Endvidere er der ikke foretaget nogen undersøgelser, der viser kort- og langtidseffekterne af at give sådan medicin til CFS patienter, der fejlagtigt kan være diagnosticeret med MS.
Denne artikel forsøger at klargøre de neurologiske abnormiteter og symptomer hos begge tilstande på grund af denne overdrevne tillid til MR-scanninger og misfortolkning af MR-scanningsresultater.

Diagnostisk test
Der er ingen definitiv diagnostisk test for hverken CFS eller MS, men fordi MR-scanning almindeligvis er foreskrevet, er der nogle hårfine forskelle læger kan se efter. Hos CFS patienter kan MR-scanningen af centralnervesystemet (CNS) afsløre områder med øget signalintensitet i den hvide substans, som generelt er punktformede [lægesprog: punktate] snarere end afrundede i størrelsen og ligger spredt over den hvide substans, sædvanligvis perifert nær overgangen mellem den hvide og grå substans. Hos MS-patienter ses forøget intensitet i CNS periventrikulært i den hvide substans. [red: tæt på hjernens hulrum].
Forandringer i cerebrospinalvæsken er også blevet rapporteret hos CFS patienter, som for eksempel forhøjet leukocyttal forøget IgG syntese og oligoklonale bånd hos nogle få patienter.2
Med andre ord må læger ikke alene stole på MR-scanning hos patienter, der udredes for MS. Hele patientens sygehistorie og alle neurologisk fund bør tages med i betragtning.

Symptomer
Selvom CFS ofte kan præsentere symptomer, der minder om MS, er der mange symptomer, der adskiller sig inklusiv neurologiske, kadiovaskulære [red: hjerte-kar], gastro-intestinale [red: mave-tarm], autonome [red: der ikke kan styres af viljen] og muskelfunktion.

Neurologiske tegn og symptomer
Neurologiske tegn og symptomer er sparsomme ved CFS. Henderson og Shelokov fandt tegn på lettere lammelser, dobbeltsyn, urinretention, ansigtslammelser og Babinski tegn i deres gennemgang af patienter fra registrerede udbrud af CFS.3
Komaroff og Buchwald rapporterede også om ataksi [red: problemer med at koordinere bevægelser], problemer med fokusering og forbigående blindhed hos CFS patienter. 4,5
Selv om disse symptomer også findes hos MS patienter, er Babinskis tegn, pareser og paralyser [red: forskellige grader af muskellammelser] meget mere almindelige hos MS patienter, ligesom gangforstyrrelser, drop fod og ”stikkende og prikkende” følelsesløshed.
På den anden side har nogle neurologer ikke fundet neurologiske abnormiteter hos deres CFS patienter. 6,7,8 Det kan skyldes at de neurologiske symptomer hos CFS patienter ikke altid har et fast mønster. Som en forsker bemærkede: “En [CFS] patient der undersøges om morgenen kan have nystagmus [red: rykvise øjenbevægelser], som så forsvinder til middag, kommer igen senere, forsvinder igen og kommer igen næste dag. Dette mønster med symptomer der kommer og går, er typisk for CFS.” 9
ME og CFS patienter vil begge klage over at de føler sig svimle eller uklare. MS patienterne oplever svimmelhed uden stillingsændring og ataksi, hvor de mister balancen ved Romberg test, men CFS patienter har ikke ægte ataksi. CFS patienterne oplever nærmere en form for manglende balance. De kan også have ortostatisk intolerance eller besvimelse. CFS patienter vil melde om tinnitus og hovedpine, hvilket også er ualmindeligt hos MS patienter.
Neurologiske symptomer der er sjældne hos CFS patienter, men typiske hos MS patienter inkluderer monocular [red: enøjet] farveblindhed, halvsidige ansigtsspasmer, gang-ataksi, optisk/retrobulbær neuritis [red: synsnervebetændelse], ensidig intentionstremor [red: håndrysten, når man skal række ud efter noget, men ikke når hånden hviler.], skanderet tale [red: hakkende enstavelsestale], dobbeltsidig dobbeltsyn, trigeminusneuralgi [red: ansigtsnervesmerter], monoparese [red: lammelse af en enkelt ekstremitet/lem – f.eks. en arm eller et ben] og myelitis transversa [red: rygmarvsbetændelse]
MS patienterne klager sjældent over kognitive problemer, mens kognitive problemer er almindelige hos CFS patienter, sædvanligvis manifesteret som svækket hukommelse- eller koncentrationsbesvær og vanskeligheder med informationsbearbejdning, ofte beskrevet som ”hjernetåge”.

Muskelsmerte og sensationer.
CFS patienter klager ofte over smerter. Acheson [red: der i 1956 introducerede Myalgic Encephalomyelitis/ ME] understregede at ”smerte, der konstant er til stede, kan være voldsom og er måske det karakteristiske træk som gør dybest indtryk på iagttageren.” 10 Muskelsmerter er imidlertid ikke en del af det kliniske billede ved MS.
De fleste CFS patienter vil også opleve skiftende paræsthesier [red: føleforstyrrelser], ofte med smertefulde brændende fornemmelser som flytter fra en del af legemet til en anden indenfor timer eller dage. MS-patienter oplever – i modsætning til CFS patienter – ikke skiftende ledsmerter.

Respons på medikamentel behandling
CFS patienter har ofte paradoks eller usædvanlig reaktion på endog lave doser af medicin, men MS patienter har ikke denne reaktion. De fleste af symptomerne på CFS er ikke modtagelige for kortikosteroider [red: binyrebarkhormon] som bruges til at reducere heftigheden af MS tilbagefald.

Andre symptomer
Gastrointestinale symptomer som irritable bowel syndrome [red: irritabel tyktarm], kvalme, opkastning og diarre er almindelig hos CFS patienter. MS patienter oplever derimod hyppigere obstipation eller inkontinens. Kadiovaskulære problemer hos CFS patienter inkluderer forhøjet ortostatisk blodtryk og hurtig puls. General kraftesløshed og anstrengelsesudløst almen sygdomsfølelse og udmattelse er meget almindeligt hos både CFS og MS patienter. CFS patienter oplever ofte feber, kuldefornemmelse og øm hals ved begyndelsen af deres sygdom, et kendetegn der er ekstremt usædvanligt hos MS patienter.

Kliniske Forslag
Der findes tilstrækkelig mange forskelle mellem CFS og MS og klinikere burde først og fremmest sørge for/fremskaffe en grundig anamnese [red: sygehistorie] og undersøge alle tegn og symptomer. Kombinationen af udmattelse, to hoved- og to bi-symptomer antyder stærkt diagnosen CFS (se tabel 1 herunder).

Patienter og sundhedspersonale ville tjene patienterne bedre hvis de ikke accepterede en MS diagnose baseret alene på fund fra MR-scanning. Mange MR-scanninger fortolkes af radiografer som ikke er tilstrækkeligt trænede til at kunne differentiere læsioner i den hvide substans, som ligner MS-læsioner. Yderligere undlader mange neurologer at optage en komplet anamnese, eller endog at besigtige den aktuelle MR film, som nogle gange er blevet fremkaldt med fejl af radiografen.

Henvisninger
1. Poser C et al. Ann Neurol. 1983; 13: 227-231.
2. Warner C et al. Neurology 1989; 39 (1):420.
3. Henderson D et al NEJM 1959; 260: 757-764.
4. Komaroff A in Hyde D (ed.) The clinical and scientific basis of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome. The Nightingale Research Foundation, Ottawa, Ont. Canada. 1992: 228-34.
5. Buchwald D et al. Ann Int Med 1992; 116:103-113.
6. Lane R in Hyde D (ed.) The clinical and scientific basis of myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome. The Nightingale Research Foundation, Ottawa, Ont. Canada. 1992: 395-9.
7. Behan P et al. J Infect 1985; 10: 211-22.
8. Buchwald D et al. JAMA 1987; 257: 2303-7.
9. Pellew R. Med J Austral 1951; 1: 944-6.
10. Acheson E. Am J Med 1959; 26: 569-95.

* ifølge C. M. Poser: Mangel på energi til fremdrift, f.eks. til at påtage sig nye projekter.

Oversat af Vivian Hvenegaard med tilladelse fra Dr. Charles M. Poser, MD, FRCP (GLE)