Førtidspensionsstatistik over ME/CFS
I
medierne har der igen været artikler, som fortæller hvor dyrt det er for
samfundet, at der bliver tildelt førtidspension til sygdomsgrupper som Piskesmæld, Fibromyalgi, ME/CFS m.m.
Meldingerne kommer hovedsagelig fra læger, forskere og psykologer/psykiatere med
tilknytning til Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser (FFL) i Århus. Men
hvor har de disse tal fra og hvor mange patienter drejer det sig egentlig om,
som har fået pension på diagnosen ME/CFS.
Det overordnede mål med FFL
er at styrke indsatsen over for denne ofte svært lidende patientgruppe. En
forskningsindsats vil kunne øge vores viden om disse tilstande, herunder deres
diagnostik og behandlingsmetoder,
- skrev overlæge Per Fink i sin
ansøgning til Amtet om oprettelse af afdelingen i 1998. Han forklarede samtidig
Amtet, at forskning havde vist, at der alene i Århus Amt skulle være 6000
patienter med ”kronisk somatisering”.
Dette tal var dog skønsmæssig, idet hans egen tidligere forskning havde vist, at
der sandsynligvis var tale om 0,06 til 0,32 % af en gruppe 17-49årige, som var
”kronisk somatiserende”* (Fink, Kronisk somatisering 1997).
*Den gruppe patienter der
omtales i hans bog er udiagnosticerede patienter med flere end 6 indlæggelser
uden påvist sygdomsårsag. Der er altså ikke tale om patienter
diagnosticeret med Fibromyalgi eller Kronisk Træthedssyndrom.
Siden udgivelsen af TERM Modellen har diagnosebegrebet ”kronisk somatisering”
været tilknyttet de to patientgrupper Fibromyalgi og Kronisk Træthedssyndrom,
idet de er de eneste diagnoser, der nævnes som eksempler i TERM Modellen.
Hvis man leder lidt på Ankestyrelsens hjemmeside under Statistik -
Publikationer – Bilagstabeller, så kan man finde en offentlig årsstatistik
over hvor mange patienter, der har fået tildelt førtidspension.
For at finde ud af hvilke sygdomme, der gemmer sig bag diagnosekoderne skal man
lede på Ankestyrelsens diagnoseliste hvor hver sygdom, ud over diagnosekoderne
til WHO's sygdomsklassifikation, også har en særlig dansk diagnosekode.
G93.3 er WHO’s officielle klassifikationskode for Postviral Fatigue Syndrome/
Myalgic Encephalomyelitis/ Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS). Den er i
Ankestyrelsens diagnoseliste blevet til G933 Postviralt Træthedssyndrom, Kronisk
Træthedssyndrom, Postviralt Træthedssyndrom, der så registreres med diagnosekode
101.
|
Kronisk Træthedssyndrom
G933, kode 101 |
|
Afslag |
Pension |
I alt tilkendte pensioner
om året |
| |
1995 |
18 |
59 |
24.282 |
| |
1996 |
22 |
62 |
23.132 |
| |
1997 |
32 |
63 |
21.919 |
| |
1998 |
35 |
78 |
19.125 |
| |
1999 |
13 |
69 |
12.975 |
| |
2000 |
4 |
39 |
13.677 |
| |
2001 |
|
33 |
15.190 |
| |
2002 |
1 |
32 |
18.134 |
| |
2003 |
2 |
32 |
14.973 |
| |
|
|
|
|
|
I alt |
|
127 |
467 |
163.407 |
Ifølge de tildelte
førtidspensioner skulle der være godt og vel 500 ME/CFS patienter i Danmark.
Fibromyalgi tegner sig for 8-10 gange flere tildelinger af førtidspension end
ME/CFS, men det er dog stadig små tal. Der er således, i gennemsnit om året,
tildelt førtidspension til 52 patienter med ME/CFS, det er under tre promille af
alle tilkendte pensioner på landsplan. Siden år 2000 er antallet af bevillinger
faldet til godt 30 om året, altså to promille.
I forhold til befolkningstallet må det formodes at 0,1 promille lider af
ME/CFS**. Hermed må ME/CFS kunne frikendes for at være en stor økonomisk
belastning for samfundet.
Til orientering har Fibromyalgiforeningen ca. 3000 medlemmer og ME/CFS
Foreningen 420 medlemmer.
**Undersøgelser fra andre
lande viser, at der er langt flere ME/CFS patienter end tallene her viser.
Kilder:
Den Sociale Ankestyrelse, Førtidspensioner, Årsstatistik diverse årgange.
http://www.aaa.dk/dagsor/sh/040598/5.HTM
Førtidspension til patienter med syndromsygdomme
Elsebeth N. Stenager, cand.scient.pol. Morten Aagren Svendsen & Egon Stenager
Artikel i Ugeskrift for læger
Tabeller
Publikationer
http://www.dsa.dk/publika/publika.htm
Linkede herunder virker
desværre ikke længere, der må i stedet rettes henvendelse til Den Sociale
Ankestyrelse for disse informationer.
Genoptagelsessager efter dommen dec. 1999
http://www.ast.dk/analyse/Genoptagelsessager/Samlet%20notat.pdf
1998
http://www.dsa.dk/analyse/aarsstatistik/14b.pdf
http://www.dsa.dk/analyse/aarsstatistik/14a.pdf
1999, side 174
http://www.ast.dk/analyse/fortidspens/aarsstatistik1999/samlet.pdf
2000, side 147
http://www.ast.dk/analyse/fortidspens/aarsstatistik%202000/samlet.pdf
2001, side 145
http://www.ast.dk/analyse/fortidspens/Årsstatistik%202001/samlet.pdf
2002, side 132
http://www.dsa.dk/Kopi_af_analyse/fortidspens/aarstatistik_2002/Bilag%20I%20-%20tabel%2011.pdf
2003, side 89 og 223
http://www.ast.dk/Analyse/fortidspens/Aarsstatistik%202003/bilagspublikationen.pdf
|