ME/CFS G93.3 - Myalgic Encephalomyelitis (ME) - Postviralt Træthedssyndrom (PT) - Chronic Fatigue Syndrome (CFS) - før benævnt Kronisk Træthedssyndrom

Søg på siden:


>> NYHEDER <<


Visit ME
www.SMEA.dk

Startside
Hvad er ME?
Diagnose
Behandling
XMRV
Motion
Forskning
Læger & SOSU
Børn & Unge
Mænd & ME
Term Modellen
Sideoversigt
Brochurer
Inspiration
TRO


ME/CFS Foreningen

Link
Om os

 Besøg vore børns sider:

Chart

 


 

  Alternativ behandling
4Behandling

Tilbuddene indenfor alternativ behandling er et næsten uudtømmeligt område og kan for patienter med ME/CFS blive et meget kostbart bekendtskab. Det er en urskov fyldt med farer og forvirring, og jeg vil kun gå ganske let hen over dette emne, idet jeg ikke anser det for relevant i forholdet til ME/CFS, idet der ikke er forsket indenfor området. 

Der har indtil nu ikke vist sig nogen alternativ behandling eller kostterapi, der kunne gøre en virkelig forskel for patienter med ME/CFS.

  • Sund protein og vitaminrig kost er vigtig for patienter med ME/CFS idet energiforsyningen til muskler og hjerne er forringet. Udelukkelse af visse fødevarer kan for nogle bedre patienternes tilstanden, da der ofte følger fødevareintolerance med sygdommen, men vær på vagt overfor underernæring.

  • Let massage kan være lindrende for nogen, men andre patienter bliver mere syge af det. 

Der er ind imellem dukket behandlinger op, der i medierne er blevet udråbt som "vidundermidler". Det blev påstået at de kunne helbrede ME/CFS, men når sagen blev undersøgt til bunds viste det vist sig, at det enten ikke passede, at patienten senere igen blev meget alvorlig syg eller at patienterne slet ikke var diagnosticeret efter de skrappe CDC kriterier fra Sundhedsstyrelsen, men blot diffust led af træthed eller andre sygdomme, der kunne minde om ME/CFS.

  • Samtidig er det vigtigt at gøre opmærksom på, at hvad en patient synes, der har en gavnlig effekt, kan virke direkte ødelæggende på andre patienter med ME/CFS. Det er ikke ualmindeligt at høre, at patienterne har oplevet, at de er blevet meget syge efter en alternativ behandling eller behandling med naturmedicin. 

  • Man skal være opmærksom på, at der også kan ske en krydsreaktion med lægeordineret medicin og naturmedicin, og det er derfor vigtigt, at man taler med sin læge om det inden man begynder at "lege" med det alternative.

Nogle patienter har over en længere periode prøvet flere forskellige behandlere der alle brugte samme behandlingsmetode, og de har oplevet at få meget forskellige reaktioner i legemet fra de forskellige behandlere, hvilket desværre heller ikke er ualmindeligt. 

Der er også patienter, der oplever en vældig bedring i tilstanden i kortere eller længere tid. Det er ofte disse patienter, der er kommet i mediernes søgelys, hvor de fortæller, hvordan de blev helbredt. Når det så senere viser sig at helbredelsen ikke holder, og de måske endda er endt med at blive mere syge end de var før de startede på behandling, så har medierne desværre ikke haft vilje til at dementere den pågældende udsendelse eller vise patienten frem i den nuværende tilstand. Mange af disse udsendelser har gjort det vanskeligt for patienter med ME/CFS at opnå pension, idet disse udsendelser har givet det fejlagtige indtryk, at der er behandlingsmuligheder, og så længe der er det er patienterne ikke berettigede til pension. Der gives nemlig ikke pension hvis der findes en behandling, der kan helbrede patienten. Sagsbehandlerne, der ikke ved bedre end at tro hvad der bliver sagt i medierne, har efterfølgende krævet at patienterne blev behandlet. Ofte er det efterfølgende endt med en menneskelig og økonomisk katastrofe. Alt for mange patienter tåler ikke behandlingerne og da der ikke gives tilskud til alternativ behandling, kan en enkelt behandlingen let snige sig op på 500-1000 kr. og da der ofte kræves mange behandlinger kan det blive meget dyrt.  

Det er en kendsgerning, at der midt i denne labyrint af tilbud findes en hel del fupmagere som har opdaget, at syge mennesker er en god indtægtskilde. Det skorter desværre ikke på løftefulde tilbud fra disse behandlerne til patienterne og til patientforeningerne, men det er klogt at bruge sin sunde fornuft og måske forhøre sig hos andre patienter, da rigtig mange af dem, der har været syge i mange år, har prøvet et utal af behandlinger.

Størstedelen af alle de alternative behandlingsformer og kostterapier, der i dag findes, har sit udspring i mystikken, østens- eller andre religioner. Der er tale om åndelige behandlingsformer som kan ikke forklares eller bevises videnskabeligt. De påståede kosmiske kræfter, linjer eller meridianer eksisterer ikke i den fysiske verden. Det samme mønster gør sig gældende for de mange kostterapiformer, heller ikke indenfor dem findes der beviser på den påståede helbredende evne.

Jeg blev i 70erne og 80erne selv fascineret af den grønne bølge med kostterapier og alternative behandlingsformer. Jeg var blandt de første, der begyndte at give zoneterapi og jeg blev hen ad vejen også interesseret i astrologi, kiromanti, biorytmer og anden mystik. 
Efter
mødet med Jesus i 1984 blev jeg klar over, at jeg måtte tage klart afstand fra disse interesser, idet de alle bygger på et idegrundlag og verdenssyn, der ikke er forligeligt med Guds Ord, Bibelen. Der er i Bibelen givet klart udtryk for, at vi som kristne skal holde os fra disse ting, idet der er tale om overtro og dyrkelse af dæmoniske magter (Esajas' Bog kap. 44) og alene sætte vor lid til Gud (Esajas' Bog kap. 47 vers 10-15). Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg tager afstand fra sund kost og en fornuftig livsførelse.

 


Konferencer

Nyt gennembrud:
MLV virus fundet hos 32 af 37 CFS patienter
læs her

Gennembrud i pædiatrisk ME/CFS forskning her

Film om ME på vej:

Papirklip udstilling
H. C. Andersens Hus i Odense  var indtil 16. maj 2010 vært ved en udstilling med papirklip i særklasse udført af psaligraf og ME-patient Karen Bit Vejle. Hendes fantastiske klip kan hele 2010 stadig ses i Glasseriet.
Læs mere her


Papirklippet ME
Foto: Vivian Hvenegaard


© 1999-2010 Hvenegaards Forlag/ Vivian Hvenegaard,  
Adresse: Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup.
vivian#me-cfs.info  (husk at ændre # til snabela inden I sender en mail)
Læs mere om os her

OBS
Fraskrivelse af ansvar/disclaimer:
Denne side ejes, drives og vedligeholdes af Hvenegaards Forlag. Hvenegaards Forlag påtager sig ingen forpligtelser eller garantier vedrørende nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden i teksten af denne sides indhold. Hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet, og det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold. Det er ligeledes fuldt og helt på eget ansvar at benytte de råd og tips, der er givet på hjemmesiden. 

Hvis du mener, du eller dine nærmeste kunne have en lidelse, der ligner Postviralt Træthedssyndrom / Myalgic Encephalomyelitis (før Kronisk Træthedssyndrom) bør du/de kontakte egen læge og spørge denne til råds.