ME G93.3 - Myalgic Encephalomyelitis (ME) - Postviralt Træthedssyndrom (PT) - Chronic Fatigue Syndrome (CFS) 

Søg på siden:


>> NYHEDER <<






Visit ME
www.SMEA.dk

Startside
Hvad er ME?
Diagnose
Behandling
Motion
Forskning
Læger & SOSU
Børn & Unge
Mænd & ME
Term Modellen
Sideoversigt
Brochurer
Inspiration
TRO


ME Foreningen

Link
Om os

Besøg vore børns sider:






 

Chart

 

International anerkendelse af ME

Myalgic Encephalomyelitis
Postviralt Træthedssyndrom

Historisk om ME

4EPI Nyt 1992: Kronisk Træthedssyndrom

4Terminologi og Klassifikationer
Udredning omkring sygdommen fra professor Malcolm Hooper

4Den Sociale Ankestyrelses diagnoseliste over pensionsgivende sygdomme.

4Sundhedsstyrelsens diagnoseliste, skriv DG933 og DG933A i SKS-kode

4Sundhedsminister Arne Roligheds svar om ME

4Den Sociale Ankestyrelses diagnoseliste, søg efter Kronisk Træthedssyndrom

Myalgic Encephalomyelitis / Postviralt Træthedssyndrom en international anerkendt neurologisk hjernesygdom registreret i WHO ICD-10 med kode G93.3.

Den danske Sundhedsstyrelse offentliggjorde allerede i 1992 de diagnostiske Holmes et al (1988) kriterier fra CDC i USA for Myalgic Encephalomyelitis/ Post Viral Fatigue Syndrom/ Chronic Fatigue Syndrome i  EPI-Nyt Sundhedsstyrelsens meldesystem for infektiøse sygdomme, Statens Seruminstitut, Uge 3, 1992 under fællesbetegnelsen "Kronisk Træthedssyndrom".
 
OBS! I dag (2012) anses ME fejlagtigt af Sundhedsstyrelsen som værende lig med Funktionelle Lidelser / Bodily Distress - altså Hypokondri (F48). Patienter med disse "psykiatriske diagnoser" behandles i psykiatrisk regi med motion, kognitiv terapi og psykofarmaka - uanset hvad de fejler!!!! (Se TERM Modellen)
Til trods for at biologisk forskning har vist, at denne behandling kan have alvorlige følger for ME-patienter, fortsætter Sundhedsstyrelsen med at ignorere de mange henvendelser fra ME-Foreningen og patienter med ME samt andre alvorlige lidelser.

 - Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ligeledes i modstrid med klassifikationen af ME, som en neurologisk sygdom i WHO ICD-10

I 1992 blev sygdommen registreret i WHO ICD-10 med kode G93.3 med navnene Postviral Fatigue Syndrome og Benign Myalgic Encephalomyelitis. Chronic Fatigue Syndrome står i Index, hvor den bliver henvist til G93.3.

I Den Sociale Ankestyrelses pensionsgivende kodesystemer er sygdommen registreret med diagnosekode 101:
G93.3 Postviralt træthedssyndrom,
         Postviralt træthedssyndrom, kronisk træthedssyndrom

Sundhedsstyrelsens danske SKS diagnosekoder:
DG933    Postviralt træthedssyndrom
DG933A  Encephalomyelitis myalgica benigna

I 1999 bekræftede Sundhedsstyrelsen i et svar fra daværende sundhedsminister Arne Rolighed, at de stadig anser Kronisk Træthedssyndrom eller CFS som de kalder den, for at være en somatisk (ikke psykiatrisk) sygdom (se her). I foråret 2008 er der igen blevet stillet spørgsmål til Sundhedsministeren om ME og atter bekræftes det, at sygdommen af Sundhedsstyrelsen anses for at være neurologisk. se her

I England har regeringen også bekræftet at ME er en neurologisk anerkendt lidelse (se her og om børn her) og i Norge er problemerne med negligering af ME patienter også taget op i Stortinget.

Kronisk Træthedssyndrom er det navn Statens Seruminstitut offentliggjorde og sammen med Postviralt Træthedssyndrom er det det navn lægerne i Danmark oftest bruger, når sygdommen diagnosticeres. Internationalt og i foreningsregi bruges Myalgic Encephalomyelitis (ME), Chronic Fatigue Syndrome (CFS) eller ME.

Der har længe været problemer med lægernes kodning af kronisk træthedssyndrom, idet en fejl i ICPC koderne har bevirket at patienterne fejlagtigt er blevet henvist til psykiatrisk behandling i stedet for at blive henvist til neurolog eller infektionmedicinsk specialebehandling. Denne fejl har forfatterne af ICPC koderne nu indrømmet, men desværre er den ikke blevet rettet i databaserne. 

ME menes at være beskrevet helt tilbage til før Kristi fødsel. Fra 1934 til 1990 var der verden over mindst 63 epidemiske udbrud, som alle er godt beskrevet. De var fordelt over Nord Amerika (29 udbrud), UK (16), resten af Europa (11), Australien (4), Afrika (2), and Asien (1) og så sent som i efteråret 2004 har der været en større epidemi i Bergen i Norge.

I Danmark blev sygdommen beskrevet i Ugeskrift for Læger af Læge Torben Fog under navnet Neuritis vegetativa (Epidemica?) allerede i i 1953.

Et af de mest studerede, og muligvis mest kontroversielle udbrud var det der i 1955 ramte Royal Free Hospital i London, i hvilket 292 mennesker blev ramt af ME. Dr. Melvin Ramsay, der var en af verdens førende specialister, beskrev ligesom Dr. E. D. Acheson og flere andre dette udbrud.

Her er en komplet liste over udbrud fra 1934 til 1980 samlet af Dr J Gordon Parish.
og her en opdateret liste fra ME Research UK med al ny forskning

Der er mere under historisk.

 

 

 


Konferencer

VIGTIG
Ny lærebog om ME

KARINA-SAGEN
her  

STØT ME FORSKNING

Der samles ind til  Rituximab behandling (kræftmedicin) af 140 ME patienter.
STØT INDSAMLING HER

Gennembrud i norsk forskning
Kræftmedicinen Rituximab til behandling af ME
Læs mere her

2-dages motionstest
ME patienter "afsløres" ved test. Læs mere her


Ny BLOG:
ME-Nyheder.DK

Nyt Forum:

ME Foreningen
på Facebook


- hvor alle hjælper alle.

Film om ME på vej:

Dr. Mette, Norge
20/3-2011:
"Jeg landede sent fredag fra Danmark efter at have set patienter der, og jeg græmmes virkelig over kollegaer som har bestemt at en patient med feber, influenzasmerter, nattesved, reaktiverede virus har en psykiatrisk lidelse og behøver psykiatrisk behandling inklusive elektroshock!
"
Læs: Nyt fra Dr. Mette


Papirklip
Karen Bit Vejles fantastiske klip her


Papirklippet ME
Foto: Vivian Hvenegaard


© 1999-2013 Hvenegaards Forlag/ Vivian Hvenegaard,  
Adresse: Kertevej 26, Kerte, 5560 Aarup.
vivian#me-cfs.info  (husk at ændre # til snabela inden I sender en mail)
Læs mere om os her

OBS
Fraskrivelse af ansvar/disclaimer:
Denne side ejes, drives og vedligeholdes af Hvenegaards Forlag. Hvenegaards Forlag påtager sig ingen forpligtelser eller garantier vedrørende nøjagtigheden, pålideligheden eller fuldstændigheden i teksten af denne sides indhold. Hjemmeside er offentliggjort uden garanti for indholdet, og det er brugerens eget ansvar at forholde sig kritisk til hjemmesidens indhold. Det er ligeledes fuldt og helt på eget ansvar at benytte de råd og tips, der er givet på hjemmesiden. 

Hvis du mener, du eller dine nærmeste kunne have en lidelse, der ligner Postviralt Træthedssyndrom / Myalgic Encephalomyelitis (før Kronisk Træthedssyndrom) bør du/de kontakte egen læge og spørge denne til råds.